Just Coffee

Just Coffee er en lille familieejet virksomhed og mikroristeri beliggende i Roskilde, som har fokus på økologi og bæredygtighed. Just Coffee importerer økologisk certificeret grøn kaffe, som er købt efter bæredygtige pricipper og af høj kvalitet. Kaffen bliver ristet og pakket i deres eget kafferisteri. Dette giver mulighed for at riste kaffen så den bliver tilpasset de forskellige kaffesorters karakter. Dermed sikres, at smagen på bedst mulig måde kommer til sin ret. Just Coffee laver kaffe, som passer til stort set alle behov og smage. Al kaffen er 100% Arabica, og risteprofilen er alt lige fra lys til den meget mørke. Ravnsort er et eksempel på en meget mørkristet kaffe. Det er formentlig den mørkeste ristning du kan finde her på webshoppen. Just Coffee er meget bevidste om miljøet og alle kaffelabels er derfor lavet af 100% genbrugspapir. Selve kaffeposerne er bionedbrydelige. Kaffen kommer fra kooperativer, hvor flere småbønder har slået sig sammen i et kooperativ. Just Coffe køber kun kaffe som kooperativerne har fået en rimelig pris for - og som typisk ligger langt over verdensmarkedets pris for kaffe.