Sådan brygger du kaffe til stempelkande - 5 steps

oprettet d.

Mange foretrækker at lave stempelkaffe eller stempelkandekaffe, fordi det er en fremragende metode til at lave en god kop kaffe. Ved at lave kaffe i en stempelkande bliver vand og kaffe forenet på den helt rigtige måde med maksimal kontakt, hvilket udmunder i et rigtigt godt udtræk af kaffen, som giver en fantastisk smag. Desuden har stempelkandekaffe den fordel, at man kan bruge stort set alle slags kaffe.

 

Brygning af stempelkandekaffe


Følge disse 5 steps:

 

1. Kog vandet
Vandet skal koge og så skal temperaturen ned mellem 92 og 95 grader for den optimale effekt. Dette svarer typisk til at vandet står 1 minut efter kogning. Hæld aldrig kogende vand over kaffen. Imens vandet koger kan du kværne kaffen og hælde den i stempelkanden.

 

2. Kaffen trækker
Vandet hældes over kaffen i stempelkanden, hvorefter det skal trække i 4 minutter. Brug gerne en ske eller lignende til at røre kaffen godt sammen med vandet, så de interagerer bedst muligt. Lad kaffen stå at trække uden låg.

 

3. Rør i kaffen igen
Rør igennem toppen af kaffen at nyd den gode duft kaffen afgiver.

 

4. Fjern skum og urenheder
Der ligger sig et lag af skum og urenheder på toppen af kaffen. Brug en ske til at filtrere dette væk for at fjerne bitterhed fra kaffen.

 

5. Kaffen stemples
Efter at have fjernet skummet har kaffen godt af at stå et halvt minut igen, således at alle kaffepartikler falder til bunds. Du kan nu påsætte låg og stempel og stemple kaffen. Læg mærke til hvor nemt stemplen glider i bund kontra hvis du tidligere har gjort ovenstående uden at fjerne skum og urenhed.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar