Hvad er kaffe cupping?

oprettet d.

Man bruger kaffe cupping populært sagt til at evalusere kvaliteten af kaffen. Metoden med cupping af kaffe er den samme uanset hvor i verden man befinder sig og skal teste kaffen i forbindelse med en ristning. Man så at sige evaluerer resultatet af sin ristning. Ligeledes bruger man begrebet cupping, hvis man skal teste kvaliteten i forbindelse med køb af kaffe eller undersøger samples.

 

Det vil overordnet set sige, at man i stedet for at brygge en kande kaffe for at tjekke en given kvalitet i stedet laver små smagsprøver i et glas eller en decideret cuppingskål samt med en ske. Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at fremgangsmetoden altid er den samme, og det giver dermed et mere ensartet resultat.

 

Hvordan cupper jeg?

For at komme i gang skal du bruge enten en kop eller et glas, og vil du virkelig gøre noget ud af det, er det muligt at købe cupping skåle. Dernæst skal du bruge en ske, gerne en dyb, eller alternativt gå all-in og købe en decideret cuppingske.

 

1. Kværn kaffen
Kværn først kaffen med grov kværningsgrad. Har du flere forskellige kaffer, der skal smages, skal de hældes i hvert sit glas. Det er naturligvis meget vigtigt rengøre kværnen mellem hver kaffebønne, så der ikke sidder rester tilbage, når du kværner kaffebønne nr. 2.

 

Det anbefales at kværne 12 gram kaffe og bruge 200 g vand.

 

2. Kog vandet
Du koger nu vandet, hvorefter du lader det står og afkøle i 1 minut. Brug et termometer for at sikre, at vandet daler ned til mellem 92 og 95 grader.

 

Brug tiden mens vandet afkøler på at dufte til de kværnede kaffebønner, så du får et godt sanseindstryk. Er du ikke erfaren kan det være svært i starten at skelne mellem de forskellige dufte, men prøv at lægge mærke til aromaer som er

 

  • florale
  • frugtige
  • nøddeagtige
  • røgede

 

3. Lad kaffen trække
Når du har noteret aromaer og vandet har stået og hvilet 1 minut er det tid til at hælde vandet over kaffen. Lad den herefter trække i 4 minutter. Brug gerne tiden på at dufte til kaffen igen, og læg mærke til hvordan duften af kaffen nu formentlig har ændret sig en smule.

 

4. Bryd overfladen
Næste skridt er at tage skeen og bryde overfladen af kaffen. Gør dette og rør rundt 3 gange mens du igen dufter kaffen. Skal du cuppe mere end én kaffe er det vigtigt at alle kaffer bliver omrørt samme antal gange, så du får et resultat efter "samme spilleregler". Brug dernæst skeen til at fjerne det grums og skum som ligger øverst i glasset.

 

5. Smag på kaffen
Når kaffen har fået en temperatur som er behagelig at smage på, skal du nu smage på kaffen med skeen. Det er normalt ikke pænt at slubre, men i dette tilfælde er det en klar fordel. Det forholder sig således at hvis man slubrer kaffen med et kraftigt sug, så får man fordelt kaffen godt ud over tungen, og dermed får dine duftorganer nemmere ved at absorbere aromaerne i kaffen.

 

Smag gerne på kaffen flere gange for at få det bedste indtryk af kaffens aromaer og kvalitet. Læg mærke til at kaffen kan ændre smag i takt med at kaffens temperatur falder. Er det en god kaffe, vil kaffen smage godt helt ned til stuetemperatur.

 

Husk gennem de forskellige ovennævnte steps at notere dig de forskellige oplevelser, så du husker dem bagefter. Specielt hvis du sammenligner med andre kaffer samtidigt.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar