Hvor meget koffein er der i kaffe?

De fleste ved at kaffe indeholder koffein, og mange ynder at drikke kaffen blandt andet fordi kaffen netop indeholde koffein, som har en opkvikkende effekt. Specielt om morgenen nyder mange godt af denne fordel, men også på lange køreturen kan kaffen pga. koffeinen være en life-saver.

Men hvor meget koffein er der i en kop kaffe? Det afhænger faktisk af kaffen. Som det ses i tabellen nedenfor, er der stor forskel på koffeinindholdet i almindelig kaffe og espresso. Se nærmere i denne tabel, som er tal taget fra https://fdc.nal.usda.gov :

  • Almindelig kaffe 100 gram = 40 mg koffein
  • Espresso 100 gram = 212 mg
  • Iskaffe 100 gram = 40 mg

Omregnet siger man typisk at en almindelig kop kaffe indeholder mellem 75 og 85 mg. koffein. Men faktisk kan koffeinholdet i kaffen variere langt mere afhængigt af dels mængden, dels typen af bønner, som bliver brugt.

Netdoktor.dk skriver således, at en kop lamindelig filterkaffe kan indeholde alt fra 70 – 175 mg. koffein. Espresso kan til gengæld svinge fra 40 – 200 mg. koffein pr. kop. Som skrevet i vores artikel om ‘hvor meget kaffe drikker danskerne‘ drikker danskerne i gennemsnit lidt over 3 kopper kaffe om dagen. Det betyder således et koffeinindtag på lidt over 300 mg. pr. dansker om dagen for almindelig kaffe.

Og man kan ikke udlede af kaffensmagen, hvor meget koffein der er i kaffen. For hvor man skulle tro at en kaffe der smager brændt måske indeholder meget koffein, så er det modsatte tilfældet, i det en kraftig ristning af bønner faktisk gør, at kaffebønnen mister noget koffein.

Samtidig er der også forskel på koffeindholdet i filterkaffe og espresso, hvor bønnerne er brygget under tryk.

Hvor meget koffein er der i kaffe sammenlignet med cola og energidrikke?

  • En liter cola indeholder godt en tiendedel mindre koffein end kaffe
  • En liter energidrik indeholder godt en tredjedel mindre koffein end kaffe

Er koffein skadeligt for kroppen?

Hvornår er nok koffein så nok? Som udgangspunkt er der ikke påvist nogle skadelige effekter af koffeinindtag. Man kan dog risikere en mild afhængig af koffein, hvis man indtager en større mængde over længere tid, ligesom man vil opleve, at der skal større og større mængde koffein til for at få samme effekt, hvis man indtager store mængder i en længere periode. Anbefalingen for indtag af koffein ligger i Danmark på 400 mg. for voksne, men gravide anbefales at holde sig under 300 mg. koffein dagligt (kilde: netdoktor.dk).

Hvad kan der ske, hvis man indtager for meget koffein?

Man skal drikke en ret stor mængde kaffe for at opnå bivirkninger. Holder man sig under de 300 – 400 mg. koffein, er der ikke nogle problemer. Indtager man en større mængde koffein kan bivirkninger være:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Sure opstød
  • Diarré
  • Kvalme
  • Søvnløshed
  • Rastløshed
  • Muskelrystelse